Handels- og leveringsbetingelser

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER:

Firma: Websition
CVR-nr.: 39210177
Adresse: Vestre ringgade 204
E-mail: hej@websition.dk
Telefon: 60169699

 

KONTAKT:

Websition kan kontaktes via mail på: hej@websition.dk eller på telefon på 60169699 – indtal en besked med dit navn og nummer på telefonsvareren, hvis der ikke svares.

Træffetider: Al kommunikation – dette omfatter, men er ikke begrænset til telefonsamtaler, support og møder – vil blive afholdt mellem kunden og Websition mellem kl. 9.00 og 15.00.

Websition kan altså ikke garantere kommunikation udenfor det nævnte tidsrum. 

Websition kan undtagelsesvis tage kontakt udenfor disse tidsrum, hvis jeg mener, at det vil være nødvendigt og gavnligt for kunden, og efter forudgående aftale.

Det er kundens ansvar at holde Websition orienteret om sin aktuelle e-mailadresse og at spamfiltre i kundens mail er tilpassede.

Beskeder på Messenger, SMS, tags i grupper eller via andre mailadresser end den følgende læses ikke – så send din besked på mail til hej@websition.dk

 

AFLYSNING:

Jeg forbeholder mig retten til at aflyse alle former for møder ved sygdom, eller andre uforudsete hændelser. I tilfælde af aflysning fra min side finder vi en ny dato så hurtigt som muligt. Ved aflysninger sender vi dig en mail og/eller ringer til dig så hurtigt som overhovedet muligt.

PRISER OG BETALING FOR YDELSER/SERVICES + KLIPPEKORT:

Alle priser er angivet i danske kroner og ex. moms

Køb af hjemmeside- og klippekortsydelser betales via faktura indenfor 8 dage – og inden arbejdet påbegyndes.

I prisen medfølger min tid, evt. research og mine kompetencer – derudover kan der komme udgifter til fx. webhosting, gebyr for onlinebooking eller lignende – disse udgifter bekræftes på skrift inden de faktureres – og i visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at du afregner direkte med tredjepart.

Anbefalinger til antal timer på fx. klippekort er blot estimater baseret på tidligere løste opgaver. Du køber min tid og ekspertise i forhold til dine behov. Det kan jeg ikke sætte en fast tid på – til gengæld har du en direkte linje til løbende opgaveløsning og rådgivning.

Tidsforbrug noteres a 15 min pr. klip – du betaler altså ikke for en hel time, hvis jeg bruger mindre end det.

Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,93%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK.

KLIPPEKORT GENERELT:

Klippekort kan bruges til opgaver omkring drift og vedligehold af hjemmeside.

Klippekortet kan ikke overdrages eller sælges til andre, men udelukkende benyttes af virksomheden/personen, der har købt klippekortet. 

Klippekortet har en gyldighed på 1 år fra købsdatoen. Ubrugte klip kan ikke refunderes.

Kunden kan altid få sin klippekort saldo at vide ved at sende en mail til hej@websition.dk

Opgaveløsning uden for normal arbejdstid

Under alle de omstændigheder, hvor jeg arbejder uden for normal arbejdstid, som er fra kl. 16.30-08.30 på hverdage, hele døgnet i weekender samt på helligdage, vil der forekomme et tillæg på 50%.
Weekenden starter fredag fra klokken 16.30.

Dette betyder at jeg fratrækker 2 timer per 1 time brugt. Jeg fordobler altså den brugte tid. F.eks. vil ½ times forbrug svare til 1 times forbrug på dit klippekort. 

Dog skal kunden ikke betale tillæg, hvis jeg arbejder uden for normal arbejdstid, fordi det passer bedst i den personlige planlægning.

DIGITALE PRODUKTER:

Alle digitale produkter købes online via VisaDankort, VISA, American Express eller Mastercard.

Bruger du ikke et af disse kort, kan du betale via faktura til bankoverførsel i stedet. Henvend dig da på mail: hej@websition.dk.

Vælger du at betale via faktura, gælder samme gebyr-regler som står skrevet i forrige afsnit under “Priser og betaling for services/ydelser og klippekort”.

Uanset hvordan du vælger at betale, modtager du straks efter købet en faktura på e-mail til den opgivne mail-adresse.

Digitale produkter leveres straks efter køb på den e-mail, som du har indtastet ved oprettelse i forbindelse med dit køb. Digitale produkter refunderes eller returneres ikke.

RATEBETALING:

Når du køber en hjemmeside projekt hos mig betales hele beløbet for hjemmesiden som udgangspunkt ved aftalens indgåelse – men du har også mulighed for at betale i 2 rater, hvis dette foretrækkes.

Jeg tilbyder ikke ratebetaling på andre ydelser end hjemmesider på min. 13.000 kr., dvs. at der ikke er ratebetaling på klippekort, små projekter på timebasis og heller ikke One-pager hjemmesideløsningen.  

1. Rate betales inden hjemmesideprojekts opstart. 2. Rate udstedes når projektet er færdigt, og betales inden projektet lanceres/offentliggøres.

Hvis projektet ikke er klar til lancering 4 måneder efter projektstartsdatoen, forbeholder Websition sig dog ret til at opkræve 2. ratebetaling før projektet er helt færdigt. Dette er selvfølgelig kun gældende, hvis projektet udskydes pga. at kunden og ikke pga. Websition. Fx. pga. manglende materiale fra kunden, ingen eller urimelig lang responstid fra kundens side eller andet, som gør, at jeg ikke komme videre med projektet. 

Dit projekt bliver naturligvis færdiggjort uanset hvad, men 2. ratebetaling bliver udstedet senest 4 måneder fra projektstartsdatoen, selvom dit projekt ikke køreklart endnu.

Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen endeligt bindende, og kunden hæfter for det fulde beløb.

Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

Kvittering tilsendes til den e-mailadresse som er angivet af kunden ved købet.

Ved manglende betaling stoppes udarbejdelsen af dit hjemmesideprojekt indtil restancen er betalt, hvorefter mit arbejde fortsætter.

Efter udsendelse af 1. rykker, kan den forfalden gæld, som ikke er blevet betalt uden yderligere varsel sendes til inkasso.

 

RETTIGHEDER OG RETURRET

Ved køb af digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikket, bortfalder de 14 dages fortrydelsesret.

Køb af digitale-produkter fra og hos Websition er derfor ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.”

Alle rettigheder til digitale og online produkter samt tekster og billeder tilhører Websition.

Ved køb opnås én licens pr. købte produkt. 

Alle køb af digitale produkter er personlige og må derfor ikke sælges, udlånes, gives væk eller på anden måde distribueres uden forudgående skriftlig aftale med Websition.

Kopiering af digitalt materiale, billeder, grafik og tekst til videresalg i din egen eller andres virksomhed er ikke tilladt uden tydelig skriftlig aftale/tilladelse fra Websition.

Det vil sige, at du ikke må kopiere noget fra digitale produkter eller Websition.dk, og sælge det videre i din egen eller i andres  virksomhed eller bruge det i din markedsføring eller andet, uden tydelig skriftlig aftale/tilladelse fra Websition.

Der tilbydes ikke refundering eller returnering af køb af digitale produkter, påbegyndte klippekort og allerede afviklede 1:1 timebasis-sessioner

ANSVARSFRASKRIVELSE

Jeg har stor respekt for dig og din virksomhed. Det er udelukkende mig, der arbejder med dine ting – jeg kan dog konsultere andre eksperter, hvis der er behov for dette.

Alle anbefalinger jeg giver, er netop det: anbefalinger på baggrund af min viden og erfaring. Jeg kan ikke stilles til ansvar for manglende resultater.

Jeg kan heller ikke stilles til ansvar overfor det lovmæssige i din virksomhed og markedsføring – jeg vil rådgive med al den viden, jeg har – men det er altså dit ansvar i sidste ende, at din markedsføring og virksomhed lever op til alle gældende love.

Kunden er altid selv ansvarlig for at egen virksomhed overholder gældende lovgivning på alle områder.

ÆNDRINGER AF HANDELSBETINGELSER

Websition har ret til, på et hvilket som helst tidspunkt, at foretage ændringer i gældende handels- og leveringsbetingelser – uden varsel. Websition er ikke ansvarlig for evt. krav, tab og/eller skader etc., som måtte opstå i forbindelse med ændringerne. 

 

DATABEHANDLING

Under vores samarbejde opbevarer jeg din data – dvs. oplysninger, tekster, billeder osv. Det gør jeg lokalt på mine enheder/devices samt online for ekstra backup.

Efter opgavens afslutning kan dine data blive slettet, hvis du ønsker dette – jeg vil dog beholde dem så længe det giver mening, ift. rettelser, yderligere samarbejde osv. Kontakt mig på hej@websition.dk for at få slettet din data. Programmer og værktøjer jeg anvender kan tage egen backup – jeg er dog den eneste med adgang og adgangskode. Jeg benytter 2-faktor-godkendelse for størst sikkerhed, alle steder hvor det er muligt. 

 

KLAGER

Eventuelle tvister mellem Websition og kunden i forbindelse med køb af ydelser/services eller produkter skal afgøres i henhold til dansk lovgivning.

Hvis konflikten ikke kan løses gennem dialog, henvises sagen til afgørelse ved de danske domstole, altså retten i Aarhus.